Færøerne producerer selv sine byggematerialer

13. december 2017

Byudviklingsprojektet i Nuuk har krav til kommende entreprenører om lokal produktion af døre, vinduer og betonelementer. På Færøerne producerer virksomheder allerede elementerne lokalt. Kommuneqarfik Sermersooq besøger typehusvirksomheden Norðsetur og vinduesfabrikken H-DYGD.

Af Søren Ditlev Monrad

Mellem høje banke- og skærelyde skærer duften af træ sig frem i den store produktionshal et stenkast uden for den færøske by Hvalvík. Her bliver vægge, tag og meget mere til typehuse fremstillet, så de er klar til at blive samlet til færdige huse, der skal kunne modstå masser af færøsk regn, vind og slud.

Oven på produktionshallen sidder direktør Helgi Olsen på sit kontor. Herfra holder han styr på sin virksomhed Norðsetur og de 20 medarbejdere, som den beskæftiger. Én gang om ugen får han hjælp af en bogholder, men ellers styrer han selv virksomhedens administrative del.

Direktøren rejser sig op midt under vores samtale. Han slentrer ud i det tilstødende lokale og kommer tilbage med det håndgribelige bevis på, at det går godt for Norðsetur. En tyk brun ordrebog fyldt med kontrakter på huse.

”Vi har så meget at lave, at vi har fyldt ordrebogen ud et halvt år eller mere frem,” forklarer Norðseturs direktør Helgi Olsen, mens han bladrer i den monstrøse bog og gennemgår ordrer på huse til blandt andet Tórshavn og Klaksvík.

”Vi har ingen lån, og vi har betalt alt,” konstaterer direktøren koncist.

Norðsetur har lavet typehuse af træ siden 1981. Her grundlægger Helgi Olsen virksomheden på et snedkerværksted hos sin far. I løbet af et par år bliver elementerne til husene så store, at de ikke længere kan løftes med hændernes kraft. I 1983 flytter produktionen til udkanten af byen Hvalvík – cirka 40 kilometer fra Tórshavn. Her er plads til en fabrik med maskiner og kraner. Og det er stadig her, Norðsetur holder til i 2017.

På mindre end en dag kan Norðsetur nå at sætte et hus op. Elementer bliver kørt ud om morgenen, hvorefter huset bliver opført med hjælp fra kraner. Om aftenen kører personalet fra Norðsetur hjem. Tilbage står for eksempel et færdigt familiehus på 160 kvadratmeter fra gulv til tag.

”Før vi begyndte at producere huse, kom der masser af udenlandske huse ind på Færøerne. I dag kan det tælles på én hånd, hvad der kommer udefra,” siger Helgi Olsen, som ser en klar fordel ved at husene bliver lavet lokalt, hvor der er størst viden om lokale forhold:

”På Færøerne blæser og regner det rigtigt meget. Det skal man virkelig tænke på. Det er slet ikke, som i fx Danmark. På Færøerne regner det fandeme næsten opad, og det blæser op under udhænget. I Danmark laver man typisk masser af udluftning under udhænget, men på Færøerne er det vigtigt at have det så tæt som muligt, ellers kommer der vand igennem. Det skal laves på den rigtige måde, og det ved vi bedre her.”

Direktøren tror på, at det er muligt at få succes med lokal produktion også på Grønland.

”Jeg har altid troet på, at det skulle gå med min virksomhed. Hvis der er de rigtige folk på opgaven i Grønland, så er jeg også sikker på, at det vil gå fint. Det burde kunne lade sig gøre at have samme produktion i Grønland. Der skal være en god ledelse, som har forstand på penge og som forstår at konkurrere.”

Fuld gang i produktionen i Norðseturs produktionshal i Hvalvík.

Samme setup

Vinduer og døre til Norðseturs huse bliver også lavet på Færøerne. Langt den største del laver virksomheden H-DYGD. På færøsk betyder H-DYGD ”høj kvalitet”. H-DYGD producerer elementer i både plastic, træ og aluminium og har 50 medarbejdere i beskæftigelse. Det gør virksomheden til den største producent af vinduer på Færøerne, hvor i alt fem producenter fremstiller vinduer.

I byen Miðvágur producerer virksomheden elementer i plasticmaterialet PVC. Uden for produktionshallen tager direktør Jóhan á Mýrini imod. Da jeg møder ham i slutningen af juni, har virksomheden travlt og er nogle uger bagud i forhold til ordrer på vinduer og døre. Indenfor er larmen fra maskiner så voldsom, at vi skiftevis snakker og råber til hinanden mellem maskinernes rabalder.

Så meget som muligt af produktionen er automatiseret. På den måde sparer virksomheden produktionstid, når alt data på vinduer og døres længder, bredder og materiale fra begyndelsen er lagt ind i den aktuelle produktionsserie.

H-DYGD er gået fra en omsætning i 2007 på 20 millioner kroner til en forventet omsætning i år på 50 millioner kroner.

”Vi er kommet forbi de første investeringer. Vi har taget det strategiske langsigtede valg om, hvordan vi vil producere de næste 10-20 år, og hvordan vi klarer en større efterspørgsel. Vi har haft en høj vækst det seneste år og har mere end fordoblet omsætningen fra 2007. Nu må vi arbejde på to skift, hvis vi skal følge med,” forklarer Jóhan á Mýrini, som allerede har hørt om den helt nye bydel i Nuuk og udviklingen af den grønlandske hovedstad.

”Hvis H-DYGD ender med at blive involveret i byudviklingen, skal vi nok finde en løsning på det. Det kan i så fald være, vi laver vinduer og døre som halvfabrikat på Færøerne og efterfølgende samler det i Grønland. Jo mere, man flytter til Grønland, jo tættere er man selvfølgelig på lokal produktion. Der er flere måder at løse det på. Det kan lade sig gøre på den ene eller anden måde.”

Vi kører videre mod vest og bygden Vatnsoyrar. I bygden holder H-DYGD’s administration til, og det er også her, virksomheden producerer trævinduer og -døre. Duften af træ og træbeskyttelse sniger sig ind i alle kroge og næsebor. Alle vinduer og døre bliver dyppet i træbeskyttelse, træet suger beskyttelsen i sig, hvorefter træet, ventiler og alle samlinger er beskyttet mod svampedannelse.

Direktør Jóhan á Mýrini mener, at man kan lave samme setup i Nuuk og skabe arbejdspladser under udviklingen af den grønlandske hovedstad.

”Til at begynde med er det vigtigt at få ansat nogle gode udlærte håndværkere, som har erfaring inden for området. Det ville være et must. I etableringsfasen kan det blive nødvendigt at sende folk til Grønland, der har knowhow, som kan give den videre. Vi plejer at sige, at det ikke er raketvidenskab at lave vinduer og døre, men det er i hvert fald videnskab. Hvis man vinder et udbud, ved man, hvad man går ind til. Jeg vil formode, at man kan lave samme setup i Grønland som på Færøerne og skabe varige arbejdspladser lokalt. Vi har fundet det, som passer bedst til os og er mest effektivt. Det samme skal man selvfølgelig gøre i Nuuk.”