Finanslov betaler første NCD-projekt

4. januar 2018

Kommuneqarfik Sermersooqs byudviklingsselskab Siorarsiorfik – Nuuk City Development (NCD) – gør sig i disse dage klar til at sende sit første projekt i udbud. Det bliver den nye folkeskole i centrum af Nuuk, som skal erstatte ASK og USK.

Allerede nu er finansieringen af projektet på plads, da Grønlands Selvstyre i forbindelse med Finansloven for 2018 overdraget folkeskoleområdet til kommunerne.

Det betyder, at landets kommuner tilføres midler fra bloktilskuddet, der er øremærket til at bygge og vedligeholde skoler. Kommuneqarfik Sermersooq har fået tilført 32 millioner kroner, om året og det rækker til, at kommunen kan betale up-front på projektet og de efterfølgende lejeudgifter, uden at det påvirker kommunes øvrige budget.

Sammen med skolen skal der bygges en skolefritidsordning (AKO) og en daginstitution, der ligesom den nye skole skal lige på den tidligere Blok P-grund i Nuuks midtby.

”Det vil blive udbudt som et samlet OPS-projekt. Det betyder, at NCD rejser den fornødne kapital til at gennemføre projektet, hvorefter de vindende virksomheder bygger institutionerne samt står for vedligeholdelse og drift de næste 20-30 år. Det betyder, at vi og Kommuneqarfik Sermersooq kender udgifterne i hele perioden på forhånd,” siger administrerende direktør i NDC, Jens B. Frederiksen.

NCD har siden etableringen den 1. oktober 2017 arbejdet intensivt med at forberede en lang række udbud, samtidig med at virksomheden har rustet sig til de kommen års opgaver.

Sideløbende med opførelsen af skolen og institutionerne forbereder NCD også et udbud på første etape af en kyststi, der vil løbe fra Kolonihavnen til Saqqarliit. Ligesom en række andre byggemodningsopgaver er i støbeskeen.

Herudover vil flere boligbyggerier blive påbegyndt.

”Vi har ansat de medarbejdere, der er nødvendige, for at vi kan fører de beslutninger, som Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har truffet, ud i livet,” siger Jens B. Fredriksen. ”Jeg er glad for, at vi nu har nået et stade, hvor vi kan udbyde flere opgaver i nær fremtid. Det er vores forventning, at NCD kan udbyde opgaverne i løbet af første halvdel af 2018.”

For yderligere oplysninger kan Jens B. Frederiksen kontaktes på +299 49 95 95