Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S Code of Conduct

1. Indledning og formål

Nærværende dokument er udtryk for Nuuk City Development A/S’s (”NCD”) Code of Conduct (”COC”).

COC gælder for alle NCD’s selskaber, medarbejdere, interne funktioner og forretningsområder, både for fuld-, deltids- samt midlertidige ansatte. COC gælder tillige for NCD’s direktion og bestyrelse.

Udviklingen af NCD afhænger blandt andet af tilliden fra kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og omverdenen i øvrigt. En forudsætning for tilliden er respekten for den COC, som er beskrevet i nærværende dokument. Formålet er en definition af fælles normer og regler for vor adfærd, som understøtter NCD’s værdier, og som skal efterleves og handles efter af NCD’s medarbejdere i forhold til vore kunder, leverandører med flere.

Medarbejderne i NCD skal overholde og efterleve retningslinjerne og udvise årvågenhed med hensyn til forhold, der vedrører dem selv, deres kontrakter, afdelinger og personer, som de har ansvar for. COC skal udleveres til medarbejderen i forbindelse med dennes ansættelse. En overtrædelse kan have ansættelsesretlige konsekvenser.

2. Love, direktiver og anden regulering

NCD’s medarbejdere skal overholde de til enhver tid gældende love, direktiver og politikker.

NCD skal overholde principperne i FN’s Global Compact initiativ vedrørende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

3. Tvangsarbejde og børnearbejde

NCD accepterer ikke tvangsarbejde og børnearbejde som defineret i henhold til de herfor gældende ILO-konventioner og i det omfang national lovgivning stiller højere krav, respekteres dette.

4. Diskrimination

NCD ansætter medarbejdere på baggrund af kompetencer og behandler alle på lige vilkår uanset etnisk eller national oprindelse, race, køn, religion, seksuel orientering og alder.

Det er derudover vigtigt, at alle medarbejderne behandler alle personer, de møder i deres ansættelse, med værdighed og respekt.

5.   Løn og ansættelsesvilkår

NCD og underleverandører overholder lovens minimumsgrænser til lønninger, andre personalegoder, arbejdstid og ansættelsesvilkår i øvrigt.

6.   Interessekonflikter

Alle medarbejdere skal efterleve nærværende COC for at fremme en sund professionel adfærd i alle situationer. Medarbejderne skal derudover undgå situationer, som kan føre til interesse- konflikter og derved afstå fra at have interesser i og drage personlige fordele af forretnings- muligheder, som medarbejderen bliver bekendt med i forbindelse med sit arbejde.

7.   Fortrolighed

Fortrolige oplysninger, herunder materiale, kontrakter m.v., som modtages fra kunder, leverandører og samarbejdspartnere m.fl., skal behandles fortroligt. En medarbejder må således ikke offentliggøre fortrolig information, som vedkommende besidder i kraft af sin stilling eller tilhørsforhold til NCD.

8.   Kvalitet

Kvalitet er af strategisk betydning for NCD, og sikring af kvalitet er derfor en naturlig del af alle kontraktforhold.

Medarbejderne skal deltage i den løbende forbedring af systemer og procedurer, som understøtter kvalitetsledelsen.

9.   Arbejdsmiljø

Den enkelte medarbejder er forpligtet til at gøre sit bedste for at medvirke til at opretholde et sundt og sikkert arbejdsmiljø, hvilket indbefatter overholdelse af eksterne og interne politikker på området.

10.Forretningsudøvelse og konkurrencedygtighed

NCD’s forretningsudøvelse og konkurrencedygtighed er baseret på etiske og juridiske forretningsprincipper.

NCD deltager ikke i nogen form for unfair handel eller ulovlige karteller.

NCD vil hverken direkte eller indirekte tage imod bestikkelse eller anvende andre ulovlige metoder. Endvidere vil NCD hverken tilbyde eller give nogen form for gave eller anden form for betaling, som kan opfattes som bestikkelse.

11. Leverandører   og samarbejdspartnere

NCD behandler alle kunder, leverandører og samarbejdspartnere ærligt og retfærdigt. Valget heraf sker blandt andet på baggrund af produkter eller ydelsers egnethed, kvalitet, pris og leveringsbetingelser.

NCD indgår kun kontrakter med leverandører og samarbejdspartnere, som overholder love og andre forskrifter, samt menneskerettigheder i de lande, hvor de er repræsenteret.

12.Krav til væsentlige kunder, leverandører og samarbejdspartnere

Alle leverandører og samarbejdspartnere, i direkte kontraktuelt forhold med NCD, der er involveret i opførelse af byggerier, skal overholde overenskomster, mindstelønninger m.v., være tilknyttet en overenskomstdækket arbejdsgiverorganisation eller på anden måde være tilknyttet en overenskomstaftale for det pågældende fagområde samt være lovligt registreret i forbindelse med arbejder, der udføres i Grønland. Alle virksomheder som beskæftiger udenlandsk arbejdskraft i Grønland, enten selv eller gennem underentreprenører, underleverandører, vikarbureauer og lignende, skal foretage tilstrækkelig kontrol, der sikrer, at alt arbejde udføres lovligt.

COC gælder for væsentlige samarbejdsrelationer, hvilket betyder, at disse samarbejdsrelationer skal respektere retningslinjer svarende til NCD’s retningslinjer. NCD kan vælge at afbryde samarbejdet, såfremt kunder, leverandører og samarbejdspartnere ikke lever op til NCD’s COC.